Hvad er stress
Stress er en reaktion på fysisk og/eller psykisk belastning. Om man bliver stresset afhænger af en kombination af ydre forhold og personens egen følsomhed og evne til at tackle belastning.
Stress kan være kortvarig og akut og kendes af langt de fleste som f.eks. nervøsitet i.f.m. eksamen eller andre præstationer. Det er, når stresstilstanden bliver langvarig, at det bliver problematisk. Dette kan føre til mere eller mindre alvorlige fysiske og psykiske symptomer.
Arbejdsbetinget stress
Vores arbejdssituation er blevet mere kompleks, samtidig med at arbejdet fylder mere i ens bevidsthed, også i fritiden. Vi bliver stillet overfor mange (endeløse) udfordringer, som vi på den ene side gerne vil efterleve, men samtidig går ind og tapper vores ressourcer og leder til stress og udbrændthed. Arbejdet er blevet grænseløst ,og det udfordrer vores egen evne til prioritere og sætte grænser. Vejen ud af stress er bl.a at være til stede i sin krop og have bevidsthed i nuet, og lære at håndtere de udfordringer/belastninger som arbejdslivet er fyldt af, samt være bevidst om arbejde/fritidsbalancen.
Følger af stress
Stress kan ofte føre til både psykiske symptomer som udbrændthed, udmattelse, ligegyldighed og depression, og være en faktor i.f.m. alvorligere fysiske
følgelidelser som forhøjet blodtryk, blodpropper, migræne, åreforkalkning, udslæt m.m. Andre følger af stress kan være; søvnproblemer, koncentrationsproblemer og træthed.
De første symptomer på stress kan vise sig som hjertebanken, sveden og overaktivitet i det autonome nervesystem. Adfærden kan være præget af hektiskhed, og en manglende evne til at slappe af og nyde tilværelsen, senere af passivitet. Desuden vredesudbrud, aggressiv adfærd, misbrugsadfærd m.m.
Det tankemæssige indhold kan være meget negativt, eksempelvis ”jeg når det ikke”, ”jeg kan ikke klare udfordringerne” o.s.v. fulgt af oplevelser af manglende kontrol. Der kan være følelser af magtesløshed, opgivenhed, tristhed, sorg m.m.
Hvordan foregår terapien
De ovennævnte symptomer, som er reaktioner på stress, får os til at reagere eller håndtere stresstilstanden. Hvorvidt det lykkes at tackle stressen på en god måde (cope) afhænger af, om man bliver i stand til at mindske belastningerne og mobilisere ressourcer hos sig selv og omgivelserne.
Behandlingen kan være kortvarig og fokuseret eller af længere varighed. Varigheden afhænger af den enkelte persons ressourcer, sårbarhed, arbejdssituation, mulighed for at få støtte fra de nære omgivelser, og hvor kronisk stresstilstanden er blevet.
Behandlingen handler både om at lære, hvor meget man kan magte, og at lære at sige fra og til. Det er vigtigt at arbejde med de følelser og oplevelser, der kan ligge til grund for oplevelser af stress, og som hænger sammen med de tanker, man gør sig om sig selv, andre og den situation, man er i. For eksempel kan man opleve at være utilstrækkelig, at andre (kollega, kæreste, arbejdsgiver) ikke synes, at man er god nok osv.
Hvis man er udbrændt eller sygemeldt er det vigtigt at få hjælp til at skabe ro i krop, hjerne og nervesystem. Rent kognitivt handler det om at lære at få mere ro i sine tanker, tænke på nye måder omkring fastlåste problemstillinger, samt at arbejde med og forstå, hvorfor man underlægger sig forskellige overbevisninger om sig selv og sin ageren i verden, som f.eks. at synes, at man skal gøre al ting perfekt.
Adfærdsmæssigt arbejdes der med at slappe af, at få de pauser og den ro man har brug for, samt at få ændret nogle af de belastninger, der har ført til stresstilstanden.